Jeg er uddannet ergoterapeut i år 2000 og har lige siden beskæftiget mig med specialiseret neurorehabilitering og neuropædagogik. De første 11 år i specialiseret døgnregi og derefter ude i “det virkelige liv” i borgerens eget hjem, på arbejdspladser, bosteder, aktivitetstilbud, kommunal rehabilitering mv. Siden 2011 har jeg været viso-specialist indenfor områderne medfødt og erhvervet hjerneskade, opmærksomhedsforstyrrelser og udviklingshæmning. I den sammenhæng ser jeg ofte komorbiditet med autismespektrumforstyrrelser, angst, depression, bevægehandicap og sansemæssige udfordringer.
Jeg har ligeledes siden 2011 undervist i neuropædagogik i praksis, faciliteret faglig sparring og indgået i forskellige udviklingsprojekter.  I 2023 stiftede jeg eget firma “Neuropeut”, hvor jeg yder neuropædagogisk konsulentbistand til fagprofessionelle gennem supervision, rådgivning samt undervisning. 
Jeg lægger stor vægt på at se bag om adfærd med et fagligt perspektiv med henblik på at forstå borgerens indefra perspektiv, idet det åbner op for nye handlemuligheder og forebygger mestringsstrategier, der kan lede til forråelse. Jeg læner mig særligt op ad viden om kognition, og hvordan udfordringer med kognition kan komme til udtryk i adfærd.
 

Jeg er optaget af, hvordan sammenhænge mellem borgerens ressourcer/udfordringer og krav i hverdagen, kan komme til udtryk i hverdagen. Særligt hvordan man støtter tilpas og målretter en fælles faglig tilgang, der er tilpasset borgerens behov, fremmer trivsel, samt håndterer og forebygger stress og pres. Undervejs inddrager jeg relevant viden hentet fra neuropsykologien, sanseintegration, energiforvaltning, neurorehabilitering, Low arousel, PERMA og meget mere.

Jeg har desuden god erfaring med sidemandsoplæring og praksissupervision. og jeg har erfaring fra gruppeforløb for borgere med ADHD.  

I det private er jeg gift, har 3 store børn og bor i Sorø. I min fritid er jeg gymnastikinstruktør, læser og går mange lange ture i skoven med hunden. Jeg er desuden frivillig i aktivitetsgruppen for “Hjernehjælperne Næstved” under hjerneskadeforeningen Sydsjælland.

Curriculum Vitae

ERGOTERAPEUTISKE ANSÆTTELSER

2023- Privatpraktiserende ergoterapeut med firmaet NEUROPEUT

  • Neuropædagogisk supervision og undervisning
  • Ekstern VISO-specialist for Soprakonsulenterne
  • Ergoterapeutiske ydelser til mennesker med kognitive og energimæssige udfordringer

 

2021- 2023 Cervello – Hjerneskadecenter. Neurofaglig konsulent og visospecialist: 

  • Udredning og rådgivning for VISO – ”den nationale videns- og specialrådgivnings-organisation”.  
  • Kompetenceudvikling for tværfaglige personalegrupper på døgnrehabiliterings afsnit samt bosteder. 
  • Neuropædagogisk supervision til pædagogisk personale på bosteder  
  • Neurofaglig sparring til tværfagligt sundhedspersonale 
  • Rehabilitering af hjerneskadede borgere på specialiseret niveau 

 

2011-2021 Bomi – Center for rehabilitering og hjerneskade. Neurofaglig konsulent og visospecialist: 

  • Udredning og rådgivning for VISO – ”den nationale videns- og specialrådgivnings-organisation”  
  • Kompetenceudvikling for tværfaglige personalegrupper på døgnrehabiliterings afsnit samt bosteder. 
  • Neuropædagogisk supervision til pædagogisk personale på bosteder 
  • Faglig koordinator og ansvar for sager om specialiseret rehabilitering 
  • Rehabilitering af hjerneskadede borgere på specialiseret niveau 
  • Arbejdsrehabilitering – afklaring af arbejdsevne og afdækning af skånevilkår.  
  • Kursus tilrettelægger og underviser  
  • Visitation til hjerneskadecentret – interview af borger som grundlag for udarbejdelse af tilbud og indhold i forløb 

 

2007-2011 Center for Neurorehabilitering – Kurhus (Kolonien Filadelfia, Dianalund):  

  • Ergoterapeut – Specialiseret Neurorehabilitering i døgnregi.  
  • Klinisk underviser (10 mdr.) sideløbende med ansættelse som ergoterapeut  
  • (1 barsel) 

 

2001-2007 Hvidovre Hospital:  

  • Center for traumatisk hjerneskade (2 år, 2 mdr.), højt specialiseret enhed 
  • Klinisk underviser for ergoterapeutstuderende 3. og 6. semester (1 år, 2 mdr.)  
  • Apopleksiafsnit (7 mdr.)  
  • (2 barsler) 

 

2000 Geelsgaardskolen, rehabiliteringsafdelingen: 

  • Rehabilitering af børn med senhjerneskade, Virum (5 mdr.) 

Kurser og temadage

2025

LA2u – Sopra Konsulenterne – 6 dage

2024

ADHD foreningen: Børn og unge med mistrivsel: Ved psykolog Catrine Madsin (mistrivsel) og Jenny Bohr (kognitive forstyrrelser) (1 dag) (1 dag)

Neurodagen 2024 – Hjernen i socialt perspektiv (1 dag)

Temadag – Hjernetræthed og energiforvaltning ved Berit Therkelsen

Temadag – Natur rehabilitering ved Anja Larsen 

Temadag – Craftpsykologi ved Anne Kirketerp

02011-2021

Deltagelse i diverse konferencer vedr.: Neurorehabilitering, viso-årsmøder, årsmøder for hjerneskadecentrene,  ”puljemidler til styrket genoptræning og rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade”, mv. 

02020

Konsulentrollen v/ org.psykolog Vibe Strøyer (3 dage) 

Low Arousal samt problemskabende seksuel adfærd – Neuropsykolog Bo Hejlsskov Elvén (2 dage) 

2018

Sanseintegration for voksne ved Hanne Holmer (3 dage) 

2017

YBP ved Susan Young (Young Bramham Program – ADHD) (2 dage) 

R&R2 ved Susan Young – reasoning and rehabilitation 2 – ADHD (3 dage) 

Syn og balance problematikker efter hjerneskade. BOMI – Center for hjerneskade og rehabilitering (3 dage) 

2015

Neuropædagogik – ved Peter Thybo (1 dag)

2014

”Når gode mennesker handler ondt – tabuet om forråelse, og risikoen for at vi bliver forråede” – Psykolog Dorte Birkmose (1 dag)

Håndtering af Problemskabende adfærd – ved Neuropsykolog Bo Hejlskov Elvén (1 dag)

Kommunikation og konflikthåndtering – Konfliktmægler Henrik Rosager (1 dag)

2013

Afasi i praksis (1 dag)

2012

Low arousel approach – ved Neuropsykolog Bo Hejlskov Elvén (1 dag)

Diverse temaeftermiddage gennem psykiatrifonden – herunder angst, OCD, ADHD, depression 

2011

Kinestetics (5 dage) 

Overfølsomhedstilstande i psykiatrien 2011 Personlighedsforstyrrelser – følelser som drivkraft – impulser 

Low arousel approach – Metode til håndtering af ændring af voldsom adfærd, som er videnskabeligt underbygget/evidens baseret – ved Neuropsykolog Bo Hejlskov Elvén (1 dag)

2009

Bobath kursus (3 uger) 

2007

ABC koncepterne – introduktionskursus (2 dage)

2002

AMPS – Assesment of motor and process skills (5 dage) 

Grunduddannelse Arbejdsmiljø (5 dage)

FOTT-Grundkursus (5 dage) 

2001

Uddannelsesforløb ved opstart af afsnit for traumatisk hjerneskade (20 dage). Incl. ”praktisk introduktion til rehabilitering af personer med svær erhvervet hjernetraume – den tidlige fase, baseret på Affolter, Bobath og Coombes koncepterne (4 dage)” 

COPM og aktivitetsperspektivet (3 dage) 

2000

Collaborative brain injury intervention, ved Mark Ylvisaker 

Konsulent- og projektopgaver samt kursusvirksomhed.

2020-2021

Deltager i implementeringsprojekt i VISO vedr. Beskyttende faktorer for voksne med udviklingshæmning og udadreagerende adfærd 

 

2018-2023

Neuropædagogisk supervision til bosteder omkring konkrete borgere 

 

2017-2018

Afholde gruppeforløb for borgere med ADHD mhp afprøvning af metode R&R2 (reasoning and rehabilitation 2) via Socialstyrelsen i samarbejde med Køge Kommune. 

 

2017-2019

Faglig koordinator for Specialiseret rehabilitering og ansvar for at udvikle procesbeskrivelser og sagsgange. 

 

2015-2020

Kursusvirksomhed – Primus motor i at videreudvikle kursuskatalog fra Bomi samt afholdelse af kurser i samarbejde med ergoterapeut, fysioterapeut og neuropsykolog. Kurserne afholdes på Bomi med personale fra forskellige arbejdspladser eller med én personalegruppe fra samme organisation i dennes faciliteter. Underviser på kurser omhandlende:  

  • Neuropædagogik i praksis  
  • Neurorehabilitering  
  • Fysisk håndtering i praksis (Særligt udviklet til alt plejepersonale i Ringsted Kommune i samarbejde med AMU) 

Samlet undervisningserfaring – omkring 80-90 kursusdage 

 

2013-2014

Som neurofaglig konsulent i forbindelse med ”puljemidler til styrket genoptræning og rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade i årene 2011-2014”, varetog jeg varierede opgaver i mange forskellige kommuner på hele Sjælland. I perioden varetog jeg stort set udelukkende opgaver vedr. Puljeprojektet: 

  • Supervision af og sparring med tværfagligt personale rettet mod både borger relaterede opgaver samt forandringer og udvikling i organisation omkring indsatsen på hjerneskadeområdet. 
  • Opgaverne indebar bl.a. at jeg opbyggede kurser fra bunden omhandlende neuropsykologi, neuropædagogik, kommunikation, samarbejdende hjerneskadeindsats, pårørende mv., og afholdt mange hele kursusdage for tværfagligt personale – både myndighedspersoner og udførere.  
  • Deltog i opbygning af kommunalt hjerneskadeteam som neurofaglig sparringspartner, i tæt samarbejde med de kommunale projektstyrere.  
  • Koordinations opgaver 

 

2011-2012

Projekt – ”At vide hvor den anden er” (Forebyggelsesfonden) Hjerneskadecentret BOMI har i samarbejde med Lolland kommune ved Søndersø Bo- og rehabiliteringscenter og Guldborgsund kommune ved Bo og støttecenter Saxenhøj og Social psykiatrien, etableret projektet ”At vide hvor den anden er” bevilget af ForebyggelsesFonden. Supervision af personalet på institutionerne i.f.t. borgere med bl.a. hjerneskader. Formålet med projektet var at opkvalificere personalet, så de blev bedre i stand til at forstå den hjerneskadedes vanskeligheder og reaktionsmønstre, for at kunne yde den rette støtte i hverdagen. Projektet er baseret på Mark Ylvisakers og Timothy Feeneys arbejde med rehabilitering af hjerneskadede i USA.